Jyske mesterskaber i styrkeløft 2010 – i Nors
Årets jyske mesterskaber i styrkeløft var denne gang placeret i Thy, hvor den lokale klub Teutonia Nors for første gang var værter for et trekamps stævne. En stor opgave for en lille klub, som også havde hevet de fleste medlemmer af gårde for, at sikre en god og fornuftig afvikling.
Det betød også at de aktive løftere i klubben måtte afstå fra selv at løfte for at give klubben en hjælpende hånd med de mange og varierende opgaver. Og opgaven må bestemt betegnes som veludført og bestået, for der var generel tilfredshed med både opstilling og afvikling, på trods af at Teutonia var ”debutanter” mht. afvikling af et så stort stævne. Så selv uden deltagere opnåede den arrangerende klub hæder og ære.
På aktiv siden var det kun Thisted Vægttræning Forening som stillede med lokale løftere i skikkelse af Nina Christensen i 67, 5 kg klassen, Frank Jensen i 90 kg klassen og Casper Futtrup i 100 kg klassen.
Nina leverede en forrygende indsats, med personlige rekorder over hele linjen. 90 kg i benbøj. 60 kg i bænkpres og 137,5 kg i dødløft. Totalt 287,5 kg og en komfortabel sejr og jysk mesterskab foran AK Nordlands Ulla Hjuler der løftede 260 kg totalt. Nina leverede også stævnets dramatiske højdepunkt, da hun efter at have løftet PR i sidste forsøg i dødløft, besvimede, og faldt forover med det resultat at hun slog hovedet i stangen og ”erobrede” det største danske ”sæbeøje” siden Kesler i Super-Six kampen mod Ward. Heldigvis genvandt hun dog hurtigt bevidstheden og eneste tilbageværende mén er et kongeligt sæbeøje som skal forklares igen og igen.
I 90 kg klassen leverede Frank Jensen en solid indsats med 255 i benbøj, 180 kg i bænkpres og 265 kg i dødløft. Totalt 700 kg og et sikkert jysk mesterskab foran Ålborgs Kim Hjordt med 640 kg og Jonas Koldik, ligeledes Ålborg med 615 kg.
TVFs juniorlandsholdsløfter Casper Futtrup rundede ennnu en milepæl da han i 100 kg klassen satte ny PR i benbøj med 300 kg. Og med 212,5 i bænkpres og 265 kg i dødløft løb totalen op på en ny PR på 777,5 kg. Ikke nok til at slå Sportshøjskolen Aalborgs Mathias Kristiansen som klarede flotte 822,5 kg. Men en sikker sølvmedalje hele 62,5 kg foran bronzevinderen Bjørn Kristensen fra Hjørring, er absolut heller ikke så ringe endda. Futtrup blev også mesterskabernes næstbedste løfter points – efter netop Mathias Kristiansen.
Se Casper Futtrups 1. forsøg i dødløft på 265 kg på linket: http://aak.powerliftingdb.com/?f=JM%202010&flash=Casper%20Futtrup%20TVF,%20D%f8dl%f8ft%201.%20265.flv&s=alfa
Se billeder herunder. Desværre af varierende kvalitet. Beklager.