SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



                      Thisted VF suverænt fra start.

Thisted vægttrænings forenings ligahold i styrkeløft fik en drømmestart på årets ligaturnering da holdet i Århus vandt 1. afdeling.

Holdet bestod af Stephan Vorup i benbøj, Kasper Futtrup i bænkpres og Thomas Jul Sørensen i dødløft. Stephan Vorup som nu er rykket op i 125 kg klassen, løftede overbevisende 345 kg, hvilket lover godt for det kommende DM, hvor Stephan for første gang stiller op i den tungere klasse.

Juniorløfteren Casper Futtrup, som til daglig er mekanikerlærling, kom lige fra et skoleophold i Ålborg. Et usædvanligt behageligt ophold, må man formode, i dét den unge mand vejede ind på 107 kg, hvilket er 7 kg for meget til hans ”normale” vægtklasse – 100 kg. Men de ekstra kg på sidebenene var ikke forgæves, for unge Futtrup satte en ny personlig rekord i bænkpres på 200 kg.

I dødløft var det den danske mester i bænkpres Thomas Jul Sørensen som repræsenterede Thisted. Og med et løft på 275 kg bidrog han også godt til den samlede pointscore på 481,064 points som sikrer TVF 1. pladsen efter 1. afdeling foran Rødovre og Tårnby med henholdsvis 479,361 og 473,287 points. Et godt udgangspunkt i forhold til at sikre endnu en finaleplads som ét af de 4 bedste hold i 1. division.

Allerede i den kommende weekend går det igen løs i Århus, når der inviteres til de danske A- mesterskaber. Her stiller TVF med Frank Jensen, Thomas Jul Sørensen og Stephan Vorup,

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk