SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Thisted styrkeløftere hentede guld og sølv ved JM i Hjørring Thisted Vægtrænings Forening havde 4 mand tilmeldt de jyske mesterskaber i tre-kamp i Hjørring. Men da Stephan Vorup og den danske mester Henrik Vestergaard måtte melde forfald op til mesterskaberne, blev Casper Futtrup og Frank Jensen mesterskabernes eneste islæt fra Thy. Men i de to medaljefavoritters fravær , forstod Frank og Casper at levere varen i sådan en grad at det overraskende blev til guld og sølv i deres respektive vægtklasser. I 90 kg klassen leverede Frank Jensen en gedigen indsats og blev overraskende ny jysk mester i klassen. På vej mod guldet satte Frank personlig rekord i benbøj med 250 kg og totalt med 650 kg. Og da det i dødløft blev til 235 kg kunne Frank tillade sig at kikse lidt i bænkpres hvor han ”kun” fik åbningsløftet på 162,5 kg godkendt. Sølvet gik til Jan Thøgersen fra AK Nordland i Århus mens Sune Frederiksen fra Hjørring tog sig af Bronzen. Juniorløfteren Casper Futtrup satte en tyk streg under at han allerede som første års junior, er én af de absolut stærkeste juniorer i Danmark, da han overraskende erobrede sølvet i 100 kg klassen hvor der var 8 atleter til start. Med personlig rekord i benbøj, 240 kg, 182,5 kg i bænkpres og personlig rekord i dødløft med 250 kg, blev det med totalt 672,5 kg til Futtrups 3 personlige rekord på dagen. Ikke nok til at besejre Ålborgs suveræne jyske mester Jesper O. Nielsen. Men til gengæld var Futtrup lsuveræn i forhold til de øvrige, hvor Jan Horshauge, Hjørring, på 3. pladsen var 37,5 kg efter den unge Thybo.

 

 

 

 

 

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk