SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Flot debut af Futtrup

Weekendens jyske mesterskaber i styrkeløft i Horsens, gav debut til et nyt ungt talent fra Thisted Vægttrænings Forening, Casper Futtrup.

Casper som lige er fyldt 18 år, og dermed kun er ungdomsløfter var stævnets yngste deltager i mesterskaberne som havde deltagelse af både bredde og elite i skøn forening.
Casper Futtrup, som ikke overraskende også kaldes "Futte", leverede en flot og solid indsats i 100 kg klassen, med 8 godkendte forsøg af 9 mulige. Og med 195 kg i benbøj. 157,5 kg i bænkpres og 185 kg i dødløft, opnåede Casper en total på 537,5 kg. Et fornemt og lovende resultat for en ungdomsløfter. og ensbeytydende med en placering som nr. 8 i klassen.

2 af TVFs landsholdsløftere, Thomas Jul Sørensen og Stephan Vorup, som måtte melde fra til hhv EM i bænkpres og VM i trekamp pga skader og operation, stillede begge op i 110 kg klassen.

Stephan som for få uger siden blev opereret for blindtarmsbetændelse og brok, stillede op uden udstyr (bælte, knæbind og løftedragt) og uden at kunne presse sig maximalt.
Han løftede 230 kg i benbøj, 150 khg i bænkpres og 240 kg i dødløft. Totalen på 620 er så absolut ikke noget prangende for Stephan, men et godt skridt på vej tilbage.

Bænkpresspecialisten Thomas Jul Sørensen stillede for første gang i snart 2 år op i en 3 kamps konkurrence, hans første siden skaden som holdt ham ude af EM i bænkpres. Og det må siges at være med et ganske godt resultat til følge. 270 kg i benbøj, 222,5 kg i bænkpres og 270 kg i dødløft. Totalt ny PR med 762,5 kg. Det indbragte Thomas en sølvmedalje i klassen som blev vundet af Casper T. Nielsen fra Aalborg med 780 kg.

Casper Futtrup med 185 kg i dødløft. Alt imens.....
De to "gamle" kæmper for at holde sig vågne Har man så set det med! Her har vi minsandten bænkpresspecialisten Thomas, i benbøj
Alt imens benbøjningsspecialisten Stephan Vorup, bevæger sig ud i bænkpressernes vidunderlige verden.

Aner man en smule nervøsitet hos det unge talent?

Et lille smil på læben!Når enden er god!!!
 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk