SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



3xTVF VED ER-OPEN BENCHPRESS

Thomas Jul Sørensen i sit 2. forsøg med 232,5 kg, ny dansk rekord i 100 kg klassen.




Ved årets udgave af Danmarks største- og eneste - internationale bænkpreskonkurrence, ER OPEN i Randers, var TVF repræsenteret af 3 atleter.
Masters II veteranen Lise Madsen i 60 kg klassen, og seniorerne Anette Pedersen i damernes 75 kg klasse, samt sidst men ikke mindst Thomas Jul Sørensen i 100 kg klassen.

Stævnet var samtidig det første på dansk grund efter IPF pr. 1. Januar indførte nye regler for bl.a udførelsen af bænkpres. Og der var på forhånd en del skepsis om, hvordan det ville gå.
Men atlererne overraskede stort, og det er faktisk lang tid siden vi har set et bænkpresstævne med så få udbomninger, som ved ER OPEN 2007.

Lise Madsen havde, som første TVFer i ilden,  én af de bedste dage i mange år med flotte løft og en dansk og nordisk rekord på 66 kg. En rekord Lise har jagtet længe, så det var en "lettere overstadig" Lise Madsen som, med guldmedaljen om halsen, kunne køre hjem til Næstild efter stævnet.

Anette Pedersen som er i optræningsfasen til VM i Thisted om mindre end 4 måneder, var 'en af de atleter som havde lidt svært ved de nye reglers afsnit om fodstillingen, og derfor måtte hun bruge alle 3 forsøg på sit åbningsløft på 95 kg, selvom belastningen absolut ikke voldte problemer. Men de 95 kg viste sig alligevel at være nok til den samlede sejr i klassen, med 2,5 kg ned til nr. 2 Charlotte Nelsen fra AK Frem i Randers.

Thomas Jul Sørensen er efterhånden et kapitel for sig selv, med en uhyre sikker stil og med jævn fremgang. Denne gang var ingenlunde anderledes. 225 kg i første forsøg og herpå direkte på 232,5 kg, ny dansk rekord, som blev klaret til 3-0. At 237,5 kg i 3. forsøg, så blev for tunge betyder mindre i det samlede billede.
Thomas var så suveræn i klassen at han havde 42m5 kg ned til sølvvinderen, Jesper Nielsen fra Ålbor og Bronzevinderen Rune Glud fra Århus AK.

Her sætter Lise Madsen ny dansk og nordisk Master II rekord i 60 kg klassen med 66 kg. Anette Pedersen med 95 kg i 3. forsøg - endelig godkendt.
 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk