|
| 
 | Stephan Vorup Jysk Mester i trekamp
Thisted Vægttrænings Forenings Stephan Vorup, stillede i weekenden op til sit første trekamps stævne, siden han blev skadet ved DM først i April. ”Comebacket” foregik ved de Jyske mesterskaber i Bjerringbro, hvor Stephan Vorup ved indvejningen vejede et par kg over grænsen til 110 kg klassen, og derfor stillede op i 125 kg klassen. Planen var i al sin enkelthed 2 sikre forsøg i hhv benbøj og dødløft for, at få en trekamp i benene.
Og det gik helt som ønsket, da Stephan klarede 320 kg i benbøj og 295 kg i dødløft – uden at løfte sig ud til grænsen af sin ydeevne. I bænkpres klarede Stephan 192,5 kg, og nåede dermed en total på 807,5 kg hvilket, helt som forventeet, var et godt stykke fra hans bedste.
De 807,5 kg var dog alt rigeligt til at sikre Stephan det Jyske mesterskab 17, 5 kg foran nr. 2, Ryan Søndergaard fra Bjerringbro og nr. 3 Klaus Bak fra Ålborg, og Stephan kan nu, sammen med Dan Kristensen og Thomas Jul, bygge op til Ligafinalen om 7 uger i København. |  |  |  |  |
|
|