SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Lars Oddershede Dansk mester ? og på landsholdet

Ved weekendens danske mesterskaber i for ungdomsstyrkeløftere var Thisted Vægttrænings Forenings Lars Oddershede eneste Thybo som havde taget turen til Albertslund, hvor mesterskabet blev afholdt. Lars stillede op i klassen op til 82,5 kg, selvom han kun vejer 77 kg. Men det havde ingen praktisk betydning, for med 195 kg i benbøj 125 kg i bænkpres (ny personlig rekord) og 212,5 kg i dødløft vandt Lars suverænt det danske mesterskab med en total på 532,5 kg. Sølvmedaljen gik til Ålborgs Jesper Sand med 490 kg og bronzen tog endnu en jyde ? frederikshavneren Michael Kvols sig af med totalt 470 kg. Lars fik endnu mere metal med hjem til bondegården i Hillerslev, da han også vandt pokalen som mesterskabets bedste ungdomsløfter på points. I sidste forsøg kan man sige, for næste år er Lars Juniorløfter, og så bliver vejen til medaljerne væsentlig hårdere i konkurrence med atleter som er 3-4 år ældre. Som en ekstra ?præmie? blev Lars udtaget til de nordiske mesterskaber for ungdom, som afholdes i Sande i Norge d. 16.-17. April

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk