 |
Allan Riis 40 år
Søndag den 14. marts runder endnu én af TVFs loyale og arbejdsomme instruktører et skarpt hjørne, når vægttræningsinstruktør Allan Riis fylder 40 år.
Allan er til daglig at finde bag skranken i klubben ca. én gang i ugen, når han da ikke lige farer rundt som en uniformeret tornado i det midt og vestjyske og opretholder lov og orden i sin egenskab af vicepolitikommisær ved midt og vestjyllands politi.
I sin fritid - som der i øvrigt ikke er meget af - går Allan ikke af vejen for et marathonløb i ny og næ, og han har netop påbegyndt den hårde optræning til det næste af slagsen som løber af stablen senere på året. En jagttur når lejligheden sig byder, hører også til Allans passioner. Og her tænkes der ikke på den daglige jagt på lokale "banditter". Hvad der herudover er af fritid er helliget familien.
Dagen fejrer Allan - hvis han da ikke skal på arbejde - med fruen Janni og børnene, "krudtuglen Karoline" og "besindige Anton" som nok - i fællesskab - skal vide af at underholde ham på dagen.
Vi her i klubben ønsker ham alle en god dag og held og lykke fremover.
|  |  |  |