SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



                                Nyhedsbrev nr. 1. 2012

Så oprandt endnu et nytår. Nærmere betegnet det 29ende af slagsen siden TVF-Studie 7blev stiftet i 1983. I de forgangne 28 år har foreningen manifesteret sig konstant som én af de - eller DEN - største idrætsforening i Thisted kommune, og vi har konstant været "on the move" med nye aktiviteter som aerobic, spinning, fægtning, styrkeløft, aikido, kickboxing, Hip Hop og meget meget mere. Vi har arrangeret sportsshows, guiness rekordforsøg, nordiske mesterskaber, EU mesterskaber og ikke mindst hele TO VERDENSMESTERSKABER. Ingen kan beskylde TVF-Studie 7for hidtil, at have lagt på den lade side og ladet lykken komme tilfældigt forbi. Sådan bliver det heller ikke i 2012.

Nok er vi glade for vores lokaler på Munkevej. Men de mange tusinde besøgende som årligt træner i lokalerne slider heftigt på faciliteterne, og derfor har bestyrelsen besluttet at tiden er inde til en større og tiltrængt renovering af lokalerne. En omfattende renovering som bl.a. inkluderer udskiftning af gulv og gulvbelægning i centerlokalet, renovering og delvis ombygning af baderum samt etablering af et dame/handicap toilet.
Ansøgningen om økonomisk støtte er tilgået Thisted Kommune og tilbud er hentet hjem. Og arbejdet vil blive påbegyndt etapevis i løbet af vinteren og foråret med forventet afslutning i løbet af sommeren. I vil løbende blive informeret på denne side, samt ved opslag i foreningen.

På det sportslige område satser vi på fortsat succes for vores styrkeløftere på både det nationale plan, og internationalt for vores landsholdsløftere. Det er realistisk at forvente nationale medaljer og håbe på internationale medaljer til TVFere i 2012.

Vores fægtere er på ungdomssiden blandt de bedste i landet og det bliver spændende at se om de unge talenter kan markere sig lige så stærkt i 2012 som de gjorde i 2010.

Hip Hop danserne har været dominerende på landsplan de sidste 3 år, og vi har også store forhåbninger om DM metal til danserne igen i år.

Kickboxerne har planlagt flere stævner i den kommende sæson og flere forventes at debuttere i løbet af foråret.

Men også de udprægede motionsaktiviteter som ikke omfatter komkurrence, aerobic, spinning og fitness bliver spændende at følge. Hvad finder instruktørerne på i år?

Med disse ord vil jeg ønske Jer alle et godt og aktivt nytår i håbet om et spændende og udbytterigt 2012

Jan Lyhne

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk