|
Hip Hop Dansere fra Studie 7 til DM
Studie 7s dygtige dansehold "Pitbulls" og Bulldogs" og deres træner Sidsel Bundgaard skal Søndag den 10. april i Forum Horsens igen forsøge at slutte på podiet ved et DM i Hip Hop. Holdene opnåede sidste år sølvmedaljer i hver deres aldersklasse, og har de senere år vundet medaljer ved alle mesterskaber de har deltaget i, og mon ikke også det denne gang lykkes at få metal af enten den ene eller anden karat med hjem til Thisted.
Dørene i Forum åbner kl. 11,30 og konkurrencerne starter med indledende runder kl. 12,30. Finalerne forventes afsluttet kl. ca. 17,00.
For de som gerne vil følge pigerne og de mange andre dygtige dansehold fra hele landet er Forum Horsens´adresse: Langmarksvej 53, 8700 Horsens.
Billetter kan erhverves på www.billetnet.dk eller, hvis der er ledige billetter, ved indgangen. |