SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



                      Kommunal hæder til "Bamse" og Thomas Jul

Sædvanen tro inviterede Thisted Kommune d. 19 Februar til fest i teatersalen, hvor alle idrætsudøvere fra kommunen som i det forgangne år havde markeret Thy ved at vinde et nationalt mesterskab eller tilsvarende, var inviteret.

Og ligeledes sædvanen tro var der også atleter fra TVF med til festen. I år var det Henrik "Bamse" Vestergaard som i 2008 vandt det danske mesterskab for både eliten og masters i 60 kg klassen, samt Thomas Jul Sørensen som med endnu et dansk mesterskab markerede sig som én af dansk styrkeløfts absolut bedste kort på den internationale bane.

Med til festen var også de to børnefægtere Natalia og Victor som leverede en forrygende flot opvisning i den ædle fægtekunst, samt et hold af dansepiger fra TVF under ledelse af Cianne, som ligeledes gav prøver på deres evner på "dansegulvet".

Ud over Thomas og Henrik var der også hæder til de dygtige piger som vandt DM sidste år for "Kido Dans". Siden da er de blevet "TVFere" og vi håber alle at de vil fortsætte succesen ved DM d. 22. Marts.


Herunder kan du se billeder fra arrangementet. Klik på billederne for forstørrelse. Desværre var der kun 4 billeder der duede, da fotografen- den klaptorsk - fumlede med kameraet:

Cianne og "hendes" piger klar til at gå ind og "trykke den af".
Natalia (tv.) og Victor i deres opvisningskamp
Og så var det dansepigernes tur til at gi´ opvisning...

Så var det "Bamses" tur til, som den eneste TVFer. at entre scenen for at modtage sin fortjente hyldest af Niels Jeppesen byrådsmedlem Poul Hvass da
Thomas glimrede med sit fravær pga arbejde.

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk