Året er 1971 og Danmark er i bevægelse. Hotpants er højeste mode, helt ind i folketinget. Danmarks kvindelandshold vinder det uofficielle verdensmesterskab i fodbold i Mexico. Roskilde Festival afvikles for første gang under navnet Sound Festival. Tvind imperiet grundlægges, og unge besætter Bådsmandsstrædes kaserne og grundlægger Fristaden Christiania.
Og 1971 er også året hvor, Thisted Vægttrænings Forening / Studie 7s, senere formand Klaus Brostrøm og fru Lise, indgår ægteskab og lover, at elske og ære hinanden i medgang og modgang. Det løfte har de på smukkeste vis holdt, og fredag d. 22. januar 2021 har de derfor været gift i 50 år og kan fejre Guldbryllup.
Grundet den nuværende situation, bliver fejringen af dagen henlagt til et sommerhus i Nordjylland, og begrænset til, at omfatte Klaus, Lise og deres børn. Men hverken pandemien, nedlukning eller restriktioner skal afholde os fra at lykønske guldbrudeparret som begge har betydet så meget for vores forening. Klaus som en energisk og visionær formand gennem mere end 35 år, og Lise som en rummelig og forstående hustru som velvilligt har delt sin mand med hans ofte tidskrævende forening, og som selv har givet en hånd med i foreningsarbejdet.
Derfor skal der, her fra Thisted Vægttrænings Forening / Studie 7, lyde et stort tillykke med dagen til vores formand Klaus og fru Lise, med ønsket om en fremtid med mange gode år.


20
jun 2022

Sommerholdplan 2022

27
jan 2022

Danmark atter frit - Corona restriktioner ophævet pr. 1. februar 2022

Danmark atter frit - Corona restriktioner ophævet pr. 1. februar 2022
05
jan 2022

Midlertidig ændring af åbningstider grundet Corona restriktioner

Midlertidig ændrig af åbningstider grundet Corona restriktioner