SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



3-dobbelt sejr til løberne fra Studie 7

Simon Lauritsen, Jens Chr. Ibsen og Jane Pedersen fra Studie 7 vandt sammen kategorien "Mix Hold" ved Thisted Byløb.
Jens Chr. og Jane vandt også individuelt 5,5 km distancen for hhv. mænd og kvinder.


For første gang deltog løbere fra Studie 7 "officielt" i Thisted Byløb, og det blev en debut som nok er værd at huske på.

7 løbere fra Studie7 var tilmeldt individuelt. Nemlig Anne Grethe Sand på damernes 10 km. Hanne Madsen, Jane Pedersen, Simon Lauridsen, Jens Chr. Ibsen, Jeppe Hundahl, og Lucas Hundahl alle på 5,5 km.
Desuden deltog løberen Jens Chr. styrkeløfteren Simon og aerobicudøveren Jane i Mix Hold konkurrencen, og repræsenterede dermed alsidighed og nogle af de mange idrætsaktiviteter som udøves i klubben. Desuden deltog Jeppe og Lucas Hundahl i deres helt egen klasse: " Stor mand-lille dreng og babyjogger".

Allerede fra start var løberne fra Studie 7 oppe i omdrejninger, og da 5,5 km ruten pacerede Storetorv første gang efter knap halvdelen af de 5,5 km vare det med Jens chr. Ibsen som 1. mand på torvet. Simon rundede torvet som nr. 6 og kort efter kom Jane som en suveræn "første kvinde".
Men også Hanne lå i den bedste del af feltet, hvor Jeppe og Lukas i babyjoggeren holdt sig diskret nede i den tunge ende.

Efter 19 min. og 13 sekunder strøg Jens Chr. Ibsen over målstregen på Storetorv, som en suveræn vinder af herrernes korte rute. Per Vesterby fra Hjerteforeningen kom 39 sekunder efter ind på 2. pladsen, og i tiden 21:38 løb Simon Lauridsen ind på en fornem 6. plads.
Jane Pedersen er godt nok ikke særlig stor - af statur. Men hun var suverænt den største i årets udgave af Thisted Byløb da hun i tiden 24:59 løb i mål som den første kvinde, knap et minut foran Louise Skaarup (som sandt at sige, heller ikke er særlig stor) i tiden 25:44
Næste Studie 7 løber i mål, blev Hanne Madsen som løb i mål som nr. 31, af de 98 kvinder i klassen, i tiden 33:56. 
Knap 2 min senere ankom Hundahls babyjogger til målområdet, og efter en hård opbremsning, måtte Lucas hoppe ud af vognen og hjælpe sin stærkt udmattede far over stregen.

Alt imens 5,5 km fandt sin afgørelse var 10 km passeret næsten ubemærket forbi storetorv, på vej ud på den sidste del af ruten. Og her var Anne Grethe Sand med blandt de forreste. Og allerede inden de sidste på 5,5 km var i mål kunne Anne Grethe løbe ind som en flot nr. 3 i tiden 48:38. Vinderen blev Anne Marie Mikkelsen fra Nykøbing i tiden 44:20.

Disse resultater betød samtidig at Jens Chr., Simon og Jane, med to 1. pladser og en 6. plads vandt kategorien Mix Hold.
Så selvom Thisted Byløb er betegnet i kategorien "Motionsløb" kan man jo godt "motonere lidt hurtigere end de øvrige motionister" , hvilket da også godt kunne betale sig. Forved præmieoverrækkelserne var der præmier til alle "Studie 7ere" - pånær stakkels Jeppe Hundahl. Først vandt Hanne og Lucas præmier på startnummeret. Herefter var der præmie til Anne Grethe for 3. pladsen på 10 km. Jane og Jens Chr. skulle selvfølgelig præmieres for deres sejre på hhv. damernes og herrernes 5,5 km. Og endelig var der præmier til Jane, Jens Chr. og Simon for sejren i Mix Hold.
Så sellvom det jo som sagt er et motionsløb, kan det godt betale sig at skynde sig lidt.

Klik her for flere billeder fra Thisted Byløb 2006

 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk