Nu begynder fægtningen snart igen. Første gang er tirsdag den 16. august på Østre Skole i den store sal som sædvanlig. Vi begynder kl. 17.00. Husk, at vi som sædvanlig starter kl. 16.30 om torsdagen.
Vi satser på en god sæson med mange stævner til de fægtere, som har lyst til det. Efter at være gået på pension vil jeg kunne deltage i flere stævner selv. Efter aftale vil det nogle gange være muligt at få lektioner om mandagen også. Angående udstyr har klubben stadig noget, men især klinger/våben er det tyndet godt ud i. Vi håber derfor, at de af jer, som har fægtet i mere end et år, vil blive selvforsynende med våben i den kommende sæson. Vi hjælper gerne med at bestille tingene.
For de lidt ældre fægtere vil vi også fægte kårde, når de yngste har er ved at være færdige med deres træning. Vel mødt tirsdag den 16. august kl. 17.00. Hvis I kender nogen, som gerne vil prøvetræne, vil det være en god ide at tage dem med her fra starten. Den første måned er gratis for nye fægtere.