SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Natalia Kuczapski vinder 2 medaljer i Hellerup

Thisted Vægttrænings Forenings fægteafdeling var i weekenden repræsenteret ved HFK Open i Hellerup, ved klubbens danske fleuret pigemester Natalia Kuczapski som deltog i to rækker. Lørdag stillede Natalia op i pigeklassen, hvor hun efter flot fægtning og en semifinalesejr over Hellerups Caroline Hedebo mødte Martine Spanger-Ries i finalen.
Efter en lige og spændende kamp måtte Natalia se sig besejret med 15-13 af Spanger-Ries som dermed fik revanche fra de to fægteres sidste opgør som thyboen vandt.

Søndag stillede Natalia op i kadetklassen, som er for de 1-2 år ældre piger. Men selvom pigerne i denne klasse er lidt ældre, er det ikke ensbetydende med, at de altid er bedre. Og ved årets HFK Cup var det ikke tilfældet. For Natalia vandt klassen med en flot 15-2 finalesejr over Hellerups Nicole Bertthelsen.

Dermed kunne Thyboen rejse hjem til en velfortjent sommerferie med både en sølv og en guldmedalje i bagagen. Fægteren holder nemlig sommerpause i samme periode som skolernes ferie.
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk