SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Unge Thistedfægtere blandt de bedste ved Århus Cup

Thisted Vægttrænings Forenings unge talenter gjorde igen en god figur, ved 3. afdeling af årets Århus Cup i fægtning.

I klassen for de yngeste, hvor der fægtes på ”minivåben” blev klubbens jysk/fynske mester, Mikkel Kirketerp nr. 3 med 6 sejre af 9 mulige, 2 færre end vinderen August Svendsen fra JAF Århus.

I den samlede stilling er Mikkel efter 3. runde på 4. pladsen i turneringen som føres af August Svendsen. I drenge/pige klassen var både Natalia Kuczapski og Victor Raldin med helt fremme. Den danske mester Natilia opnåede 9 sejre af 10 mulige og en 2. plads. Victor Raldin vandt én enkelt kamp færre, og blev nr. 3. Jacob Rasmussen blev med 5 sejre nr. 6. Vinder af afdelingen blev Mathias Kamp fra JAF Århus.
I den samlede stilling er det TVFs Victor Raldin som fører efter 3. runde. Natalia er nr. 4, mens Jacob Rasmussen og Anthon Holt er på henholdsvis 6. og 8. pladsen.

I ældste ungdomsklasse Junior/Kadet opnåede Nikolaj Andersen 7 sejre i sine 9 kampe, hvilket rakte til en plads som nr. 2 efter vinderen af afdelingen, Jasper Carlsen fra Varde, som gjorde rent bord med 9 sejre. I den samlede stilling er Nikolaj Andersen nr. 2 efter Christian Astrup fra Varde.

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk