 |
Thisted Cup januar 2010:
Der fægtes i år i tre klasser; lille våben, pige/dreng/ungkadet og kadetter/seniorer. På lille våben var der 5 deltagere, som alle gør store fremskridt. De har af klubben fået et komplet fægtesæt til låns, så de ser flotte ud. De fem deltagere var: Anton, Freja, Mikkel, Kim og Lukas. Anton trak sig sejrrigt ud af duellen ved at vinde alle kampe. Mikkel blev nr. 2 med 3 sejre, og Freja gjorde det svært for drengene med meget talentfuld fægtning og en flot 3. plads. De fleste kampe var meget tætte, og Lukas og Kim, som kom på de efterfølgende pladser er så tæt på de andre, at det meget vel kan være dem, der er helt i toppen næste gang. Anton: 5 points. – Mikkel: 4 points – Freja: 3 points – Lukas: 2 points og Kim 1 point.
Hos drenge/piger var der 5 deltagere : Natalia, som netop er blevet nr. 3 ved DM, vandt alle kampe. Hun arbejder målbevidst, og arbejdet bærer frugt. Mark var den ældste og tabte da også kun til Natalia. Mark deltager også hos de ”voksne”, hvad Natalia nok også skal have lov til. Viktor kom ind på 3.pladsen, og det er længe siden, at han ikke er kommet blandt de to forreste. Men han kommer igen med det store talent, han har. Også Lasse og den nye pige Alberte, Lukas’ søster, gjorde det godt. Natalia: 5 points – Mark: 4 points – Viktor: 3 points – Lasse: 2 points – Alberte 1 point.
Der var 7 deltagere hos de ”voksne”. Jesper var suveræn og er faktisk så godt fægtende, at det kunne være sjovt at se ham oppe mod nogle af de bedste i landet igen. Kampen om 2. pladsen var hård. Den stod mellem Alex og Nikolaj. Nikolaj var til træningssamling i Århus mellem jul og nytår, og måske var det årsagen til, at han opnåede én sejr mere end den evige rival Alex. Også Niels J. var fornuftigt kørende med 3 sejre. Det var godt at se den nye fægtere, via de frivillige aktiviteter på Euc Nordvest, Michael. Han kløede ufortrødent på og præsterede i sin første konkurrence at vinde en kamp. Peter er tilbage efter en kortere pause, og det godt at have venstrehåndede fægtere i klubben. Også Michael er venstrehåndet.. Mark havde en offday, sådan som det nogle gange sker, men han har ellers været flyvende i den sidste tid. Jesper: 7 – Nikolaj: 6 – Alex: 5 – Niels J.: 4 – Peter: 3 – Michael: 2 og Mark: 1 point.
Medaljesponsor:
Polar Is |  |