 | DM Sølv og bronze til TVF-Fægtnings Natalia Kuczapski To ungdomsfægter fra Thisted Vægttrænings Forenings fægteafdeling stillede i weekenden op ved de danske mesterskaber i fægtning for børn og unge.
I pigerækken stillede Natalia Kuczapski op i både kårde og fleuretrækken, og i begge rækker var der gevinst til den unge dygtige thybo. I kårderækken nåede Natalia nemlig semifinalen, og vandt derfor bronze.
På fleuretten var det meget tæt på den totale triumf for Natalia da hun nåede finalen, som hun desværre tabte efter en god kamp. Men en fornem DM debut for Natalia som kunne bringe 2 medaljer hjem til Thisted.
I kadetternes fleuretrække var Alex Gallmeier eneste thybo, og om det var årsagen kan der kun gisnes om, men fakta var det at Alex fægtede under niveau. Og selv om den unge Thybo opnåede en hæderlig 26ende plads af de 38 deltagere, burde han, hvis han fægtede op til sit bedste være placeret blandt de 15-20 bedste.
Til højre ses Natalia sammen med mor og far ved JM tidligere på året. |  |  |  |