TVF Fægtning deltog i weekenden med Jesper Gedebjerg, Nikolaj Andersen og Louise Andersen, ved Trekantens internationale Satellit stævne i København.
Gedebjerg var TVF´s første mand på pisten i herrernes turnering som startede kl. 9,00. Gedebjerg skulle i puljekampene møde, Martin Rasmussen, Danmark – Ali Dagdevirenturk, Tyrkiet – Filip Hedenskog, Sverige – Athos Tanzini, Italien og Tamas Horony, Slovakaiet. Resultatet af puljekampene blev at Gedebjerg besejrede Rasmussen og Dagdevirenturk, mens han tabte de 3 sidste kampe.
Det betød at han i i udslagningen (1/32 finalen) skulle møde svenskeren Henrik Ljungberg. Efter en kamp hvor Gedebjerg ikke rigtigt kunne finde rytmen, og gang på gang forivrede sig, endte det med svensk sejr på 15-10, og Gedebjerg var ude af turneringen.
Den ”nyoprykkede kadet” Nikolaj Andersen var i indledende pulje med 2 svenskere, 1 tysker og 2 danskere (den ene Frederik von Osten – Danmarksmester). B&U stævnet var forsinket 1-1½ time og TVFerne havde været i hallen siden klokken 07.45, efter en lang tur fra Jylland så Nokolaj var blevet lidt ”hal” træt over at vente. Han var desværre ikke rigtig oppe i gear, og tabte alle sine puljekampe. Men han fik da trods alt sat 2 træffere ind på Frederik, så det var små succeser. Men det er svært mod de ældre drenge i Kadet klassen. Der var ca. 50 kadetfægtere med til stævnet.
Nikolajs lillesøster, Louise deltog i børneklassen, hvor hun fik vist flot fægtning i indledende pulje mod 2 hollændere og Augusta Spanger, Trekanten. Hun vandt alle 3 kampe på flot fægtning, hvor hun viste godt parade – repost fægtning. De sidste par måneders fægte træning har været særdeles effektivt. Denne gang var der ingen knækkede klinger, og Louise holdt flot afstand til modstanderen, samt viste stor tålmodighed i sin fægtning. Der var 9 puslingefægtere tilmeldt i pigeklassen U12, og seedningen til udslagningsrunderne skulle derfor være særdeles god. Men resultaterne i den anden pulje havde flasket sig sådan, at Louise skulle møde Martine Spanger. Martine Spanger har Louise mødet en gang før i semifinalen ved Nordiske Mesterskaber, og her tabte Louise 10-4. Det var derfor med spænding, at Louise gik ind til kampen mod den venstrehåndede fægter, men modsat sidste gang, fægtede Louise med stor tålmodighed og passende afstand. I tredje halvleg (3 x 3 min) var Louise foran med 3-2, men på en flot parade-reposte fik venstrehåndsfægteren udlignet stillingen. I overtiden fik Louise sat et flot angreb ind på modstanderen, men ramte desværre ved siden af, hvorefter Martine Spanger kunne sætte det afgørende Touche ind. Så selv om Louise tabte kampen med 4-3, så viste Louise flot fægtning, og der er ingen tvivl om, at de Københavnske fægtere skal til at passe rigtig meget på, for med den fremgang Louise har vist i den senere tid, så overhaler hun sine modstanderes tekniske kunnen inden længe.