SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Gedebjerg nåede ottendelsfinalen

Ved de danske mesterskaber i fægtning i Hellerup, nåede TVF fægtnings eneste deltager, Jesper Gedebjerg, frem til Ottendelsfinalen, hvor han efter en forrygende kamp tabte til den 2. seedede Frederik von der Osten fra den arrangerende klub i Hellerup.

For at nå ottendelsfinalen var Gedebjerg først ude i en puljerunde hvor han qua sejre over Malthe Gemsøe fra JAF Århus (5-0) og Oliver Birk Nielsen fra Trekanten Kbh (5-1) samt et knbent nederlag på 5-4, efter at have ført 4-2, til Somogy Varga fra Hellerup nåede sekstendedelsfinalerne. Her var modstanderen Marcus Everitt fra Trekanten Kbh, som i sin indledende pulje havde besejret den senere Danmarksmester Phillip Jørgensen fra Hellerup. Men Gedebjerg gav ikke Everitt mange chancer for at fortsætte succesen, og efter overbevisende indsats, hvor han førte fra første til sidste touche, vand Gedebjerg kampen med 15-9.

Herefter var Gedebjerg klar til ottendelsfinalen mod Hellerups Frederik von der Osten. Den unge von der Osten er ét af dansk fægtnings allerstørste talenter, hvilket han satte en tyk streg under da han 2 uger tidligere blev nr. 10 ved Kadet og Junior VM. K Kampen - som jf. træner Klaus Brostrøm var den bedste kamp Gedebjerg har fægtet i år - bølgede længe frem og tilbage med skiftende føringer. Men efter at have udlignet til 11-11 gik der lidt ”Ged” i det for Gedebjerg som var direkte uheldig med et par træffere som meldeapparatet ikke registrerede, og von der Osten kunne herefter køre en 15-11 sejr hjem. 

Men fægtning er jo en marginalernes idræt, og derfor var det heller ikke en dybt skuffet Gedebjerg som forlod turneringen på en samlet 15. plads. Han glædede sig i stedet over, det overordnede indtryk af indsatsen var rigtig positiv med bl.a. sejren over den senere vinders banemand, hvilket jo var et klart bevis på at han, Gedebjerg, til fulde kan spise brød med de store, og på en god dag besejre de fleste hjemlige fleuretfægtere. Dansk mester blev som tidligere nævnt Phillip Jørgensen fra Hellerup som i finalen besejrede den regerende danske mester, og nok så kendte tredobbelte vinder af Højland Cup, Kasper Peterson ligeledes Hellerup.

Jesper Gedebjerg th. leverede et tilfredsstillende DM, hvor han nåede 1/8 finalerne
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk