SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Gedebjerg nr. 3 ved JAF Open i Århus

TVF Fægtnings Jesper Gedebjerg fejrede den samlede sejr i Århus Cup med, at vinde bronze ved Jysk Akademisk Fægteklubs stævne i Århus.
Stævnet som også har international deltagelse, og samtidig er et World Cup satellit stævne på kårde, er det stærkest besatte stævne på Jysk jord.

Gedebjerg var i første rundes puljekampe flyvende hvor han vandt alle kampe, og tilføjede forhåndsfavoritten Casper Grønbæk Hellerup FK, dennes eneste nederlag, med sikre 5-1.
Et uventet nederlag for én af Danmarks absolut bedste fleuretfægtere med mange internationale mesterskaber, WC og VM, på CVet.

I anden puljerunde vandt Jesper alle kampe pånær én, hvor han måtte se sig besejret med 5-2 af en anden af de allerbedste danske fleuretfægtere, Hellerups Mads Vetli Hejrskov .
Herefter var han dog klar til kvartfinalen som han ubesværet vandt 15-3 og kvalificerede sig til semifinalen, hvor han igen løb ind i Hejrskov. 

Men Hejrskov som er venstrehåndet voldte igen stort besvær for Gedebjerg som ikke til daglig har mulighed for at fægte mod kvalificerede links fægtere, og derfor kun møder dem til stævner rundt omkring. Men trods en dårlig start hvor Jesper hurtigt kom bagud 7-2 kom han flot igen, uden dog at kunne forhindre Hejrskov i at vinde kampen 15-11.

Hejrskov mødte i finalen Casper Grønbæk som sejrede med 15-11 og dermed tog guldet foran Hejrskov og Gedebjerg som måtte lade sig nøje med bronze samt fornøjelsen af at være den eneste som besejrede den senere vinder, Grønbæk.

Jesper Gedebjerg, her i et tænksomt øjeblik ved World Cup stævnet i Paris tidligere på året, opnåede en flot 3. plads ved JAF Open, og besejrede for første gang i karrieren én af de allerbedste danske fleuretfægtere, Casper Grønbæk fra Hellerup.
 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk