SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Gedebjerg genvandt overraskende Århus Cup 2007

Hvad der før weekenden lignede en umulig opgave, blev alligevel en realitet, da, TVF fægtnings Jesper Gedebjerg efter en suveræn indsats i lørdagens 8. og sidste afd. af Århus Cup 2007 lige nøjagtigt kneb sig forbi Vardes Jan Lauridsen og erobrede den samlede sejr.

Årsagen til Gedebjergs dårlige odds for en samlet sejr skyldes at Jesper pga en fodskade mistede de 3 første afdelinger cuppen, hvor man må fratage de to dårligste af 8 resultater. Men da det ikke kun er placeringer, men også afgivne/modtagne træffere som tæller, kom Jesper stærkt igen. Og da han vandt 14 kampe i sidste afdeling , heriblandt 2 x 5-1 over Jan Lauridsen, og kun modtog 5 træffere lykkedes det lige nøjagtigt for Gedebjerg at snige sig forbi Lauridsen, som slukøret måtte erkende at en ”sikker sejr” på falderebet blev forvandlet til en 2. plads.

Men Jesper Gedebjerg var ikke den eneste TVF fægter som gjorde det godt ved stævnet. Også børne- og ungdomsfægterne gjorde en flot figur. De mindste fægtere som fægter ”minivåben” (våbnene som er kortere end normalt) havde to debutterende TVF fægtere med, Martin Søe Kristensen og Marc Rønn som blev hhv nr. 3 og 4 af de 5 børn i klassen som blev vundet af Lasse Carlsen fra Varde.

I den ældste børneklasse var TVF fægterne altdominerende. Frederik Gjørup gjorde, som Gedebjerg i seniorklassen, simpelthen rent bord 14 sejre i ligeså mange kampe. På 2. pladsen kom klubkammeraten Alex Gallmayer med 10 sejre af 14 mulige, det samme som Vardes Jasper Carlsen, men Alex havde en forskel i afgivne/modtagne træffere. På 4. pladsen kom endnu en TVF Fægter, Nikolaj Andersen, med 8 sejre.

Der var piger, der var drenge. Der var store der var små.
Yes - pokaler fra "Haribo"..

 og håndtryk fra Klaus...

Første skridt mod OL 2016

Fægtning er krævende og efter kampene skal der hviles.
 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk