SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



TVFs FÆGTERE SUVERÆNE VED DE JYSK- FYNSKE MESTERSKABER I MALLING

TVFs Jesper Gedebjerg (tv) vandt det jysk-fynske mesterksab foran klubkammeraten Thomas Bank (nr. 2 fv) med Kasper Pedersen JAF og Lars Thyme Varde på 3. pladsen.

Thisted Vægttrænings Forenings fægtere vadede i succes ved weekendens Jysk Fynske mesterskaber i Malling, hvor der på forhånd var knyttet størst forventninger til Jesper Gedebjerg som vandt sølv i 2005.

De indledende kampe blev fægtet i 2 puljer, hvor de bedste gik videre til kvartfinalerne, og her var Gedebjerg flyvende. Han vandt kort og godt alle sine kampe, så at sige næsten "uden at blive ramt", mens Thomas Bang indledninsvis ikke rigtigt kunne finde rytmen og tabte 3 puljekampe.

Efter puljekampene var Jesper, som vinder af kvalrunden klar til kvartfinaler, mens det, takket være den dårlige start, var med nød og næppe at Thomas kom videre.
I kvartfinalen pulveriserede Jesper Thomas K. Jensen fra JAF Århus med 15-5, mens Thomas, som nu endelig var kommet i gang, næsten sensationelt, besejrede Vardes stærke veteran Jan Lauritsen.

Herefter var der linet op til semifinaler, hvor Jesper stod overfor en af de 3 bedste jysk fynske kårdefægtere, Kasper Petersen fra JAF Århus.
Som kårdefægter er Kasper Petersen lidt uortodoks når det gælder fleuret, hvilket voldte Gedebjerg lidt problemer i starten, og de to fulgtes ad til 5-5. Herefter havde Gedebjerg luret Kasper Petersen, og vandt ubesværet semifinalen 15-7.

I den anden semifinale stod Thomas Bang overfor Vardes Lars Thyme, og Thistedfægteren fortsatte de gode takter fra kvartfinalen og vandt i overlegen stil med 15-5 og sikrede sig dermed en overraskende finaleplads mod klubkammeraten Jesper Gedebjerg.
Og mens de to finalister forberedte sig gik træner Klaus Brostrøm rundt og følte sig som Jeppe i baronens seng med to fægtere i finalen.

De to Thistedfægtere kender hinanden ud og ind, og skiftes ofte til at vinde, men i denne finale var det Gedebjerg som "ville vinde mest", og unge Thomas Bang, fik sig en kammeratlig lektion i teknisk fægtning, og var reelt uden chance for at besejre Gedebjerg der sikrede sig titlen med en 15-8 sejr over Bang. 
At vinde både Guld og Sølv til Thisted, var langt over både forventninger og forhåbninger SÅ glæden var stor i Thistedlejren.

Med ved mesterskaberne var også 3 drengefægtere fra Thisted. Frederik Gjørup, Alex Kjærulf og Nikolaj Andersen.
De tre drenge stilede op i alderen 12-14 år hvor man kan vælge mellem at fægte med "voksenvåben" eller "Minivåben", og da de øvrige børnefægtere var yngre og fægtede minivåben var de jysk-fynske mesterskaber i den kategori en ren Thistedaffære.
De tre Thisteddrenge delte som brødre, og Jysk-Fynsk mester blev Frederik Gjørup, med Alex Kjærulff og Nikolaj Andersen som hhv sølv og bronzevindere.

SE BILLEDER FRA STÆVNET I MENUEN "BILLEDER"

 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk