SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



World Cup lærestreg til Gedeberg

De seneste måneder har Thisted Vægttrænings Forenings Jesper Gedebjerg svævet på en bølge af succes, med samlet sejr I Århus Cup og sølvmedalje ved de Jysk-Fynske mesterskaber. Og selvom konkurrencen I Danmark ikke helt står mål med konkurrencen ude I den store verden, var det med en stor portion selvtillid I bagagen, at Jesper I weekenden drog mod København for at deltage I World Cupstævnet, Copenhagen Cup.

Jesper havde Qua sin placering som nr. 14 på den danske fleuretrangliste fået tildelt en af de "wildcards" som den arrangerende nation har rådighed over, ud over de "naturligt kvalificerede". Og selvom Jesper naturligvis var forberedt på at niveauet ville være væsentlig højere end han er vant til, håbede han på at lodtrækningen til puljerne ville give ham en reel mulighed for at vinde nogle kampe - evt.  hvis han kunne trække andre danskere eller fægtere fra nogle af de "svagere nationer". Men men men. Allerede da han trådte ind I hallen fik han et forvarsel om hvad der ventede. De første han mødte var det kinesiske landshold I gang med opvarmningen, og blandt dem VM sølvvinderen Zhang, Og da han derefter løb ind I verdensmesteren Salvatore Sanzo fra Italien, kunne Gedebjerg som en anden Jeppe I baronens sen knibe sig I armen og spørge sig selv. Hvad laver jeg her?

Lodtrækningen til puljekampene gik da heller ikke helt som Jesper havde håbet. Da pulje 7 blev offentligjort bestod den, ud over Jesper af: Schlosser fra Østrig, Ljungstrøm fra Sverige, Combe fra Holland, Huang fra Kina, Oneto fra Italien og ungareren Huszka.
I sin første kamp mødte Jesper Østrigeren Roland Schlosser, som aldrig tillod ham at komme ind I kampen, og Jesper tabte med 0-5. Det gik ikke synderligt bedre mod den bedste svensker Ljungstrôm som ligeledes gav Jesper en lektion og vandt med 5-0. Men Jesper er traditionelt en langsom starter, og mod hollænderen Combe kom der lidt mere system I hans fægtning, selvom det blev til endnu et nederlag. Dennegang 5-1. Mod både kineseren Huang og ungareren Huszka fægtede Jesper gode kampe trods 5-2 nederlag I begge tilfælde, og I den sidste kamp ventede Italieneren Giovanni Oneto, som havde gjort rent bord I sine første 5 kampe. Her fægtede Jesper noget af sit bedste, og trods en 5-3 sejr til italieneren som dermed vandt puljen med sejre I samtlige kampe, var det en lærerig tur til København. Og selvom det blev til 6 nederlag og en placering som nr. 88.
For man bliver nu en gang kun bedre af at møde dygtigere modstandere - også selv om det naturligvis giver nogle #ridser i lakken" og selvtilliden. Men I betragtning af det stærke felt, var det en tilfredsstillende præstation af Jesper, og det høje niveau understreges da også af at det ikke gik de øvrige danskere stort bedre. De sluttede nemlig alle, på nær den bedst placerede dansker Somogy Varga på 43'ende pladsen, uden for top 50. Eksempelvis sluttede Kasper Petersson, som 2 gange har vundet Højland Cup, som nr. 58, og Danmarks p.t. Bedst placerede på verdensranglisten, Alexander Normann Jørgensen sluttede som nr. 62.

Vinder af World Cup stævnet blev italieneren Andrea Cassara som finalebesejrede tyskeren Ralf Bissdorf med 15-13 Verdensmesteren Sanzo og VM sølvvinderen Zhang blev hhv. Nr. 5 og 6.

 
 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk