Det er nu 2½ år siden de tre begyndte at fægte, og specielt Thomas og Jesper har siden da udviklet sig kolossalt, og ?spiser nu brød? med nogle af de bedste fleuretfægtere i Danmark. Træner Klaus Brostrøm har fra begyndelsen arbejdet ud fra devisen at først lærer man at mestre det sværeste og teknisk mest krævende våbern ? og derefter er det en ?smal sag? at lære at fægte kårde og sabel.
Den primære forskel på fleuret og kårde er, at kårdefægterne ikke skal erobre nogen angrebsret men frit kan forsøge at score points på modstanderen hvor hele kroppen fra top til tå som træffefelt, modsat fleuretfægterne som først skal tilkæmpe sig retten til angreb, og derpå kun har overkroppen som træffefelt.
Ved stævnet i Malling var der 19 fægtere til start, og alle skulle møde alle før en vinder kunne kåres. Unge Thomas Bang havde en rigtig god dag, og fægtede med stor autoritet allerede fra starten og vandt 5 af de første 9 kampe. Herefter var han flyvende, og af de sidste 9 kampe vandt Thomas 7 og dermed samlet 12 sejre som betød en imponerende 5. plads i sin ?kårdedebut?. Thomas besejrede bl.a. den senere vinder af stævnet Bjarke Madsen fra JAF Århus som opnåede 14 sejre.
Thisted fægternes Grand Old Man Børge Madsen har grundet valgmødeaktivitet (han opstiller til det nye byråd for liste O) ikke fået trænet meget på det sidste, men han klarede sig alligevel hæderligt med 7 sejre, og en samlet placering som nummer 15.