SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Gedebjerg og Bang fulgte de bedste til dørs

Thisted Væggttrænings Forenings Jesper Gedebjerg og Thomas Bang tilbragte i August 14 dage i træningslejr i Polen. Resultaterne af den intensive træning skulle så i weekenden afprøves da de to deltog i den internationale fægteturnering (FIE sattelit) i Århus, JAF Jubilee Open. De to Thistedfægtere deltog på fleuret, hvor de 3 topseedede alle var danskere med Kasper Peterson som 1. seeded.

Der blev fægtet 2 indledende kvalifikationspuljer, og i den første var Thomas Bang i pulje med bl.a. Danmarks p.t. højst rangerende på verdensranglisten Alexander Normann Jørgensen fra Hellerup. Thomas klarede sig flot igennem puljen med 2 sejre og 2 nederlag, og det ene nederlag blev ganske som forventet til Alexander Normann Jørgensen, men kun med cifrene 3-5.
Jesper Gedebjerg var i sin pulje ligeledes godt med da også han vandt to og tabte to kampe. Det betød at Thomas og Jesper inden anden puljerunde var placeret som hhv. nr. 10 og 11 .

I 2. puljerunde var Thomas i en 6 mandspulje med bl.a Kasper Petersson, som sidste år vandt en bil ved Højland Cup i Thisted, og han var da også i en klasse for sig. Men Thomas klarede sig igen flot gennem puljen men 2 sejre, og var dermed sikker på at avancere til direkte udslagning (ottendedelsfinaler). Jesper som var i en ?normal? 5 mandspulje var stærkt kørende og vandt ligeledes to kampe, og pressede 3. seedede Emil U Andersen fra Hellerup helt til 4-4 - men tabte 5-4. Hermed var også Jesper klar til ottendelsfinalerne som en samlet nr. 9 mens Thomas efter puljekampene var nr. 11.

Thomas røg i sin 1/8 finale ind i Hellerups Kasper Peterson. En næsten uoverkommelig opgave for juniorfægteren fra Thisted. Men Thomas fægtede uimponeret, og selvom han tabte med 15-5 fik han stor ros for sin indsats af Hellerups træner. Selvom det dermed var farvel og tak til turneringen, var både Thomas og Thisted træner Klaus Brostrøm ganske godt tilfredse med resultatet.

Skæbnen ville at Jesper i sin 1/8 finale igen stod ?maske til maske? med 3. seedede Emil U. Andersen fra Hellerup. Og lad det være sagt med det samme. Kampen blev ikke bare spændende. Den udviklede sig også til dagens længste kamp, da den på nær 53 sekunder, gik tiden ud ? dvs. 3x3 minutters effektiv fægtning. I ?normal tid? varede kampen næsten 25 min. Usædvanligt da de fleste kampe afgøres i løbet af 1. eller 2. ?omgang?, og sjældent når ud i en 3. omgang. Jesper åbnede som lyn og torden, og bragte sig hurtigt foran med 3-0. Herefter bølgede kampen, og efter de første 3 minutter førte Jesper 6-4. I anden omgang gik Jesper lidt i stå og ved pausen var Emil U. Andersen foran 10-8. I 3. omgang var Jesper med til 12-10, men herefter var der rutinen til forskel og Jesper tabte kampen 15-10, men som Thomas fik han sat et markant aftryk på turneringen.

Finalen blev vundet suverænt af Kasper Peterson som udklasserede Alexander Normann Jørgensen med 15-6 (Thomas tabte 15-5, hvilket sætter hans præstation i klar relief).  Jesper sluttede på 11. pladsen og Thomas på 12. pladsen.

Billeder:  Tv. Jesper (th) mod Emil U. Andersen i 1/8 finalen. Th. Thomas mod Kasper Peterson i 1/8 finalen

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk