SitemapHome Studie 7 anvender ZMS, et produkt fra Zuport ApS
 



Børnefægtestævne i Thisted den 2. December

 Lørdag den 2. December skulle 5 af TVF Fægtning børnefægtere for første gang i "rigtig kamp", og til den lejlighed havde vi inviteret Ålborg til en uofficile holdkamp. Men desværre dukkede der af ukendte årsager kun én enkelt fægter fra Ålborg op på Østre Skole i Thisted - Phillip Andersen. Men i Thy er vi jo - langt fra alting som vi jo er - vant til at improvisere, så i stedet for en holdkamp blev det til en turnering alle mod alle, hvor de seks fægtere skulle møde hinanden 2 gange - i alt 10 kampe til hver.

I første runde var TVFs Frederik Gjørup suveræn og vandt samtlige 5 kampe. Phillip fra Ålborg var lige efter med 4 sejre foran Nikolaj Andersen med 3 sejre, Alex Kjærulf med 2.  I anden runde fik Phillip imidlertid revanche da han besejrede Frederik med 3-2 (tiden udløb) , men da han samtidig tabte til Nikolaj kunne Frederik selv afgøre det hele til egen fordel ved simpelthen at vinde de resterende 4 kampe og dermed sikre sig guldmedaljen. Det gjorde Frederik i flot stil, og med 9 sejre af 10 mulige vandt han stævnet foran Phillip som opnåede 8 sejre af 10 mulige.

Kampen om bronze var også en intens affære, hvor Nikolaj sad på 3. pladsen med 3 sejre efter første runde, foran Alex med 2, Peter Christensen med 1 og Jeppe O. Nielsen med 0. Men Alex fægtede stærkt i anden runde og vandt 3 kampe og da Jeppe derefter præsterede en gedigen overraskelse ved at besejre Nikolaj sikkert med 5-0 lå Nikolaj og Alex lige med 5 sejre hver, og det var derfor antallet af træffere som skulle afgøre, hvem der skulle have bronzemedaljen. Her var Alex bedst og Nikolaj måtte indtage den "trælse" 4. plads med Peter på 5 pladsen og Jeppe som nr. 6.

Dermed var stævnet forbi og mon ikke vi snart kan få arrangeret en tur til Ålborg, eller Århus - måske til en holdkamp, om muligt. Der er i alle tilfælde ingen tvivl om at drengene fra Thisted er klar.

Se flere billeder fra stævnet:   Klik her.

De tre medaljevindere. Fra venstre: Nr. 2. Phillip Andersen, Ålborg. Nr. 1 Frederik Gjørup, Thisted. Nr. 3. Alex Kjærulf, Thisted

 
Studie 7 · Munkevej 7A · DK-7700 Thisted · Tel. +45 97 92 68 54 · Fax + 45 97 92 67 54 · studie7@post.tele.dk