 |
KOMMUNAL HÆDER TIL TVF STYRKELØFTERE OG DANSERE
Den 24. februar inviterede borgmesteren og Thisted kommune til den årlige hæder af idrætsudøvere som i det forgangne år har præsteret noget ekstrordinært stort, som at vinde et DM, blevet udtaget til landshold eller lign. Og som så ofte før var der blandt de dygtige idrætsudøvere også i år repræsentanter fra TVF. I år var det styrkeløfterne Dan Kristensen, Thomas Jul, Kasper Futtrup, samt Stephan Vorup og Henrik Vestergaard som begge var forhindret i at deltage.
Ud over de stærke gutter fra den maskuline idrætsgren styrkeløft, var TVF også repræsenteret af (de fleste af) de regerende danske mestre i Hip Hop fra "Bulldogs", som i øvrigt om 3 uger skal til København for, at forsvare deres titel, formentligt i hård kamp mod klubkammerateren fra "Pittbulls" som vandt sølv i 2009.
Arrangementet som bl.a. bød på musikalsk underholdning af Klitmøller Gospelkor, samt taler fra både viceborgmester Ulla Vestergaard m.fl. Og igen havde Anni, Charlotte og de andre piger fra forvaltningen disket op med et fornemt traktement til de mange fremmødte.
Herunder kan du se billeder som du kan forstørre ved at klikke på det enkelte billede. |  |